Meget mindre madspild MEGET MINDRE MADSPILD

REMA 1000 og kampen mod madspild

I REMA 1000 har vi en holdning. Vi har en holdning til, at alt, hvad vi foretager os, skal være fordelagtigt for os, men også for det samfund, vi er en del af. Vi har en holdning til de fødevarer, vi lever af at sælge, og ikke mindst har vi en holdning til madspild.

REMA 1000

Smider du også meget mad ud?

MADSPILD FOR 7.200 KR I GNS.

I Danmark har vi et madspild på 260.000 ton om året, hvilket svarer til, at hver dansker i gennemsnit smider 47 kilo mad direkte i skraldespanden. Alt dette koster danskerne 11,6 milliarder kroner årligt. Madspildet i Danmark fortsætter.

Nej, nej, nej...
Ingen flerstyks-
tilbud i REMA 1000

KØB IKKE MERE END DU HAR BRUG FOR,
BARE FOR AT HANDLE BILLIGT

Som det første initiativ i REMA 1000s deltagelse i kampen mod madspild afskaffede vi i samarbejde med foreningen Stop Spild Af Mad tilbage i 2008 alle former for mængderabatter i vores butikker i Danmark. Mængderabatter fører til overforbrug og spild af mad, og derfor satte REMA 1000, som den første dagligvarekæde i Danmark, fokus på altid at tilbyde lave stykpriser. Dette har betydet, at vores kunder siden da har haft mulighed for kun at købe netop den mængde, de har behov for, men stadig til en lav pris.

VEJ VAREN OG LET MADSPILDET

BESTEM SELV HVOR MEGET DU SKAL BRUGE OG SPAR MADSPILD

Vi sælger udvalgt frugt og grønt efter vægt, så du selv bestemmer om du vil have en lidt større eller lidt mindre vare.

Det reducerer det 'skjulte' madspild hos producenterne hvor f.eks. kålhoveder eller andre varer kasseres fordi de ikke lige præcis har en bestemt størrelse.

Når du vejer selv du kan købe lige det, du har brug for, så du ikke skal kassere en masse.

Datovarer til nedsat pris

HELT OK VARER DER HOLDER

For at nedbringe spild af mad i butikkerne satte vi i 2012 system og struktur i salget af produkter med kort holdbarhed. Disse produkter bliver nu mærket og samlet bestemte steder i butikken og solgt til en markant lavere pris. På den måde har forbrugeren mulighed for at gøre et godt køb og samtidig bidrage til at mindske madspildet.

Er du single og går
du op i kvalitet og
dyrevelfærd

– uden at skulle betale en
bondegård - eller smide mad ud?

Så er der godt nyt, til dig – for vi har lanceret en NYHED !

Frilands Dansk Kødkvæg
Hakket og pakket i 250g Singlepak
Emballagen er uden luft, som sikre mere smag og en bedre konsistens.

Prisen for kvalitets oksekød, anbefalet af dyrenes beskyttelse, pakket i singlepak - er en rund 20 krone !

 

Vi håber at I vil støtte op om kvalitet, dyrevelfærd og vores fokus på madspild !

REMA 1000 ta’r et nyt skridt i kampen mod madspild med et bredt udvalg af brød i mindre pakker

brød
MADSPILD 1.0

STOP FOR FLERSTYKSTILBUD

Først sagde REMA 1000 stop for flerstykstilbud. Så du ikke skal købe mere, end du har brug for bare for at handle billigt.

MADSPILD 2.0

VEJ VAREN

Så gjorde vi op med standardstørrelser på udvalgt frugt og grønt.
Vej varen og køb kun dét du skal bruge.

MADSPILD 3.0

VARER TIL NEDSAT PRIS

Så satte vi fokus på varer tæt på udløbsdato. Helt ok varer der bare skal spises inden alt for længe. Du sparer mere og vi kasserer mindre!

MADSPILD 4.0

BRØD I MINDRE PAKKER!

Nu lancerer vi et bredt udvalg af brød i mindre pakker. Så du ikke behøver at købe mere, end du kan spise. Vel at mærke til den samme lave kilopris, som du er vant til.

brød

VIDSTE DU

... at danskerne smider omkring 29.000 tons brød ud om året? Det svarer sådan cirka til alt det brød, der kan være i 25.000 folkevognsrugbrød. Det madspild gør vi noget ved nu!

Varer i reducerede størrelser

Hvorfor købe mere end du har brug for bare for at handle billigt? REMA 1000 har masser af varer i reducerede størrelser, så du undgår at smide for meget ud.

LAD ENDESKIVERNE KOMME TIL SIN RET

MED FÅ MIDLER KAN DU LAVE LÆKRE RETTER UD AF DE OFTE OVERSETE ENDESKIVER.

Endeskiver ender ofte i skraldespanden. Men i virkeligheden er der mange måder at lave et nemt og lækkert måltid, hvor endeskiver er bedre at bruge end almindelige skiver brød. Det er både besparende for dig og godt for miljøet – og det er jo i sidste ende det, det handler om :)

Selinas guide til mindre madspild

FÅ MINDRE SPILD, MERE TID OG SPAR PENGE

Fokus på madspild: Gode tips og links til blogindlæg, debatindlæg og kronikker i dansk og international presse skrevet af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

Selina Juul, stifter af 'Stop Sild af Mad'

CAMILLAS TIPS TIL MINDRE MADSPILD

LÆR RÅVARERNE AT KENDE!
BLIV MODIG I ET KØKKEN!
BRUG DINE RESTER!

Det er ikke længe siden jeg for første gang blev præsenteret for ordet ”Madmod”. Jeg elsker det ord. Det er essensen af hvad det hele handler om. Jeg tror på, at spildet bl.a. kan reduceres ved at danskerne bliver mere modige i køkkenet og tør eksperimentere

Camilla Iversern, Kok Se Camillas 10 råd om madspild

REMA 1000 hjælper dem
der har fået buler i livet

REMA 1000 støtter Projekt Hjemløs med varer, hvor emballagen er bulet eller i stykker, men indholdet ikke fejler noget.

I 2014 donerede REMA 1000 33 tons fødevarer til Projekt Hjemløs

Nem, hurtig og lækker mad med rester du har

Se REMA 1000s film mod madspild med Per Thøstesen
Per Youtube
Æbledrøm

Æbledrøm

Biksemad i verdensklasse

Biksemad i verdensklasse

Club sandwich

Club sandwich

Himmelsk fiskesalat

Himmelsk fiskesalat

Fishy madpakkesalat

Fishy madpakkesalat

Ovnbagt pasta bolognese

Ovnbagt pasta bolognese

Pers yndlings sandwich

Pers yndlings sandwich

Rødvinssauce med mark champignon

Rødvinssauce med mark champignon

Tøm-køleskabet-suppe

Tøm-køleskabet-suppe

Lidt skrift om hvem jeg er og hvad jeg står for

Mit navn er Camilla Iversen, jeg er meget passioneret omkring mad. Min viden og interesse for netop dette emne har jeg bygget op igennem hele mit liv. Lige fra jeg var helt lille stod jeg ude i køkkenet. Senere bestemte jeg, at gøre maden til min levevej, og jeg startede i lære som kok, først i Manchester senere i Århus. I dag bygger jeg videre på min viden omkring mad via uddannelsen Ernæring og Sundhed – Ledelse, fødevarer og service. På denne uddannelse bliver jeg undervist i fag som biokemi, fødevarekemi og teknologi samt lovgivning indenfor fødevareområdet. Alle fag bruger jeg i kampen mod madspild.

For mig er mad ikke bare mad! Mad er liv. Jeg elsker de gamle madtraditioner om at bruge alt. Selv laver jeg forsøg på daglig basis med hvilke rester, (ender, toppe, stokke, skrog, skralder) der med succes kan bruges.

Min vision er at give danskerne Madmod. Vi skal turde bruge vores rester og eksperimentere mere i køkkenet. Vi skal glemme alt om hvad man plejer og hvad der er rigtig og forkert! Vi skal turde tage vores egen vurdering af maden og dens holdbarhed. Madmod er evnen til at bruge alle sine sanser og tage ansvar for vores samfund.


CAMILLAS OPSKRIFTER

Hold musen over retten og se foto, klik for opskrift
Auberginepizza - Rest af stegt medister eller grillpølse

Ingredienser: 2 auberginepizzaer

  • 1 aubergine
  • 70 g medister eller grillpølse
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. olie
  • Frisk eller tørret rosmarin eller timian
  • Salt

Fremgangsmåde

  • Halver auberginen, vend det lilla skind nedad.
  • Snit med en skarp kniv 4 snit i hver aubergine på den lyse side.
  • Pres hvidløget og bland det med olie, gnid olie med hvidløg ind i auberginen, så det kommer ned i ridserne. Drys med lidt salt. Lad det hele trække i 15 min.
  • Skær pølsen i tynde skiver og læg det på auberginen. Drys til sidst med rosmarin eller timian.
  • Auberginepizzaen bages ½ time ved 200 grader varmluft.
Banankage - Rest af groft eller hvidt brød

Ingredienser: 1 kage (23x33 cm)

  • 100 g smør
  • 300 g banan
  • 100 g mørk chokolade
  • 4 æg
  • 210 g sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 200 g groft eller hvidt brød
  • 1 tsk. bagepulver

Fremgangsmåde

  • Kom æg, sukker og vanillesukker i en skål og pisk det godt med en håndmixer ca. 3-4 min. Skær brødet ud i små tern og vend i blandingen. Lad stå på køl i 2 timer.
  • Efter 2 timer blendes blandingen med stavblender, der må godt være nogle få klumper tilbage.
  • Smelt smørret, mos bananen, hak chokoladen og kom det hele i blandingen sammen med bagepulver. Pisk i ca. 1 minut.
  • Bag kagen i ca. 30 min. ved 200 grader.

Tip

Banankagen kan med fordel spises kold
Blomkåls-dip - Rest af kogt blomkål

Ingredienser

  • 100 g kogte blomkål
  • 1 dåse kikærter
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  • Skær blomkålen i mindre stykker og blend den med en stavblender sammen med kikærter.
  • Smag til med salt og peber.

Tip

  • Denne dip kan også laves af kogte gulerødder, broccoli, knoldselleri og græskar. Gør dippen personlig ved at tilsætte dit eget yndlingskrydderi.
  • Serveringsforslag: Gulerødder og brød med dip
Broccolisalat - Rest af spegepølse

Ingredienser: 1 person

  • 1 dl creme fraiche, skyr, fromage frais eller græsk yoghurt
  • 1 tsk. citronsaft
  • 1⁄2 spsk. sukker
  • 100 g spegepølse skåret i små tern
  • 300 g broccoli i meget små buketter
  • ½ rødløg i meget små tern
  • 1⁄2 dl solsikkekerner
  • 1⁄2 dl rosiner

Fremgangsmåde

  • Rør creme fraiche med citronsaft og sukker. Lad dressingen stå koldt en times tid.
  • Rist spegepølse helt mørk og lad den dryppe af på et stykke køkkenrulle eller lignende. Rist solsikkekerner til de er gyldne. Hæld kogende vand over broccoli, lad stå i 2 min., si vandet fra og hæld kold vand over.
  • Bland broccolibuketter, solsikkekerner, rosiner, rødløg og halvdelen af spegepølsen i en skål.
  • Hæld dressingen over og vend rundt. Pynt med resten af spegepølsen.
Brødbudding - Rest af groft eller hvid brød

Ingredienser: 1 person

  • 100 g groft eller hvid brød
  • 2 dl mælk
  • 2 æg
  • 1 spsk. sukker
  • Skal fra 1 appelsin
  • 1 spsk. hakkede pistacienødder
  • 1 spsk. hakket chokolade
  • Evt. 1 dl skyr, creme fraiche eller flødeskum

Fremgangsmåde

  • Skær brødet i små tern og læg det i et ildfast fad eller skål
  • Pisk alle andre ingredienser sammen og hæld over brødet. Stil skålen på køl i 30 min.
  • Efter 30 min. bages brødbuddingen ved 200 grader i 30 min.
  • Brødbudding kan serveres med kold skyr, creme fraiche eller flødeskum afhængig af hvad man foretrækker smagsmæssigt og sundhedsmæssigt

Tip

Skift appelsin, nødder og chokolade ud med dit yndlingsfyld. Eksempelvis mynte/citron, chili/mørk chokolade, lime/hvid chokolade. Brødbudding kan både spises kold og varm.
Forårsruller - Rest af kogt/stegt kød

Ingredienser: 10 stk. forårsruller

  • 10 ark forårsrulledej – findes på frost
  • 80 g kød – kogt/stegt kylling, kogt hamburgerryg/skinke, oksesteg, medister eller grillpølse
  • 150 g spidskål eller hvidkål
  • 1 spsk. sesam
  • ½ tsk. karry
  • Soya

Fremgangsmåde

  • Tø 10 ark forårsrulledej op (tager ca. 1/2 time)
  • Arkene skal tøes op i et fugtigt klæde, for at de ikke bliver tørre og stive.
  • Snit kålen fint og skær kødet i små tern
  • Varm en gryde med lidt olie op og steg kødtern i 2 min. tilsæt derefter kålen. Og steg det hele i 5 min. Tilsæt sesam og karry og steg i yderligere 2 min. Smag til med soya.
  • Lad kål og kød køle i køleskabet i ca. ½ time
  • Nu er det bare med at gå i gang med at folde forårsrullerne
  • Spidsen på forårsrulle (se billede 3) fugtes med vand inden forårsrullen lukkes sammen.
  • Forårsrullerne varmes i ovnen i ca. 10 min. ved 200 grader varmluft, til de er gyldne og sprøde. Da der er fedtstof i dejen er det ikke nødvendig at bruge olie.
  • Forårsrullerne serveres med soya.
Grøntsagsgratin - Rest af bagte rodfrugter

Ingredienser: 1 portion

  • 100 g bagte rodfrugter
  • 2 spsk. hytteost eller creme fraiche
  • 2 æg
  • 1 spsk. ost (smelteost, cheddar eller en rest skiveost)
  • Lidt salt og peber

Fremgangsmåde

  • Pisk hytteost/creme fraiche sammen med æg, tilsæt lidt salt og peber.
  • Bland grøntsagerne i æggeblandingen og placer i iltfast fad/skål.
  • Drys med ost henover.

Tip

Denne gratin kan har mange variationer, sæt dit personlige præg og tilsæt dit yndlings- krydderi
Hvidkåls-wrap - Rest af hvidkål

Ingredienser til 1 wrap

  • 1 kålblad
  • 1 håndfuld fintsnittet kål
  • 100 g grøntsager (kan være løg, gulerødder, pastinak, selleri mm. – hvad du har i køleskabet)
  • Karry eller andet krydderi du har i skabet
  • 1 lille håndfuld solsikkekerner (eller andre kerner eller nødder du har i skabet)
  • 50 g kød (kylling, oksekød, svinekød mm.)
  • 50 g hytteost eller creme fraiche

Fremgangsmåde

  • Rist solsikkekerner til de er gyldne (ca. 2 min.)
  • Varm en pande op med olie og steg kødet
  • Tilsæt alle grøntsager (undtagen kålbladet) + karry til kødet og steg ca. 5 min. Smag til med salt og peber og hvad du ellers har i skabet af lækre krydderier.

Serveringsforslag

Fyld kålbladet med kødblandingen, solsikkekerner og hytteost og fold den rundt – velbekomme ☺

Karrysalat - Rest af flæskesteg

Ingredienser: 1 person

  • ½ æble
  • 1 stængel bladselleri
  • 2 spsk. cremefraiche
  • ½ tsk. karry
  • 20 g løg
  • 100 g flæskesteg med svær

Fremgangsmåde

  • Pil flæskesvær af flæskestegen (hvis ikke den er spist endnu☺) Mærk om sværen er sprød, hvis ikke, så steg den i ovnen ved 200 grader i ca. 5 min eller indtil den er sprød.
  • Skær kød, æble og selleri ud i tern
  • Hak løget fint
  • Bland alle ingredienser undtagen sværen sammen med cremefraiche. Smag til med salt.

Serveringsforslag

Karrysalaten er vildt god ovenpå et rugbrød, franskbrød eller knækbrød. Serveres med sprød flæskesvær ovenpå
Klatkager - Rest af grød

Ingredienser: 4 stk.

  • 1 æg
  • 1 tsk. sukker
  • 2 dl kold risengrød, havregrød eller anden grødtype
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. fintrevet skal fra usprøjtet/økologisk citrusfrugt (citron/appelsin/mandarin)
  • Lidt smør eller olie til at stege i

Fremgangsmåde

  • Pisk æg og sukker sammen og vend derefter de resterende ingredienser i.
  • Varm en pande op med olie eller smør og fordel blandingen i fire klatter på panden.
  • Vend dem efter et par minutter, så de bliver fine brune på begge sider.

Serveringsforslag

Klatkagerne kan serveres med marmelade som det ses på billedet, men det er fantasien der sætter grænser for tilbehøret, så brug det du har på lager eksempelvis sukker, frugter, bær, sirup, fløde rørt op med vanilje osv.
Knækbrød - Rest af rugbrød

Ingredienser

  • 200 g rugbrød
  • 1 dl vand
  • ½ tsk. salt
  • 2 æggehvider

Fremgangsmåde

  • Bræk rugbrødet i små stykker, læg dem i en lille skål og hæld vandet over. Lad stå i mindst 2 timer.
  • Pisk rugbrødsgrøden med æggehvider og salt.
  • Bred det ud på en bageplade. Vær opmærksom på at fordele det i et så tyndt lag som muligt.
  • Bag knækbrødet til det er sprødt. Det bages først ca. 20 min. hvorefter det vendes og bages yderligere ca. 30 min. ved 180 grader. Vær opmærksom på, at bagetiden kan variere meget afhængig af knækbrødets tykkelse.
  • Knækbrødene er gode med smør eller ost
Luksus øllebrød - Rest af rugbrød

Ingredienser: 1 portion

  • 150 g rugbrød
  • 280 dl vand
  • 1 tsk. kanel
  • 2 spsk. sukker
  • ½ æble
  • Evt. 2 spsk. skyr, creme fraiche eller mælk.

Fremgangsmåde

  • Bræk rugbrødet i mindre stykker og kom det i en skål, hæld vandet over og lad det trække i min. 30 min.
  • Kom rugbrød med vand i en gryde og varm det, mens der røres kraftigt rundt indtil rugbrød og vand får en havregrødslignende konsistens (ca. 5 min.).
  • Tilsæt sukker og kanel til grøden
  • Hak mandler groft og rist dem på en tør pande til de er gyldne (ca. 2 min.)
  • Skær æblet i små tern
  • Server øllebrøden i en skål toppet med mandler og æbler. Der kan evt. serveres skyr, creme fraiche eller mælk til.
Mysli med tørret banan – Rest af bananer

Ingredienser: Ca. 100 g mysli

  • 1 banan
  • 1-2 store håndfulde havregryn (kan både være grov og finvalset)
  • 1 lille håndfuld nødder, frø eller kerner (mandler, hasselnødder, græskarkerner, hørfrø, sesam, solsikkekerner mm.)
  • 1 tsk. honning

Fremgangsmåde

  • Hæld havregryn, kerner og nødder ud på en bageplade og hæld honningen ud over. Brug fingrene til at få fordelt honningen.
  • Hak bananen i små stykker uden at mose den og vend dem sammen med havregryn, kerner og nødder.
  • Bag myslien ved 150 grader i ca. 1,5 time – myslien er færdig, når bananerne er sprøde/seje.
  • Brug myslien til morgenmad, dessert eller et lille mellemmåltid på skyr, A38, fromage fraiche, creme fraiche mm. Drys evt. også lidt frisk frugt henover :)
Müsli - Rest af marmelade

Ingredienser: 500 g

  • 400 g havregryn
  • 50 g solsikkekerner
  • 50 g græskarkerner
  • 2 spsk. marmelade (alle varianter kan bruges)

Fremgangsmåde

  • Kom marmelade i en gryde og lun den indtil den er flydende
  • Tilsæt alle de andre ingredienser og rør godt rundt, indtil den flydende marmelade er fordelt i blandingen.
  • Læg bagepapir på en bageplade og fordel mysliblandingen herpå. Bag blandingen ved 150 grader i 1 time.
  • Müslien skal køle inden den kommes i en lufttæt beholder.

Tip

Solsikkekerner og græskarkerner kan nemt byttes ud med andre frø, nødder eller kerner eksempelvis sesam, hørfrø, birkes, mandler, hasselnødder, valnødder osv. Du kan også tilføje tørret frugt
Pasta- og kødsauce - Rest af diverse pålægstyper
Kødsauce er en fantastisk ret! Den er nem, alle kender den
og næsten alle har sin egen version af retten.
Står du og har noget pålæg der er ved at gå på dato, kan du
med fordel bruge det i din kødsauce som ekstra fyld.

Pålæg som kan benyttes

  • Hamburgerryg
  • Skinke
  • Roastbeef
  • Kamsteg
  • Spegepølse
  • Kalkunpølse
  • Kødpølse
  • Rullepølse
  • Oksesteg

Fremgangsmåde

  • Brug de ingredienser som du plejer at bruge i kødsauce.
  • Når du starter med at stege kødet, steger du alt pålæg skåret i tern med.
  • Herefter fortsætter du som du plejer med at tilføje diverse grøntsager og tomatsauce osv.
Pastasalat med kål - Rest af hvidkål

Ingredienser til 1 person

  • En håndfuld hvidkål
  • 100 g fuldkornspasta
  • 20 g kerner (græskar, solsikke mm.)
  • 1 fed hvidløg
  • Lidt olie

Fremgangsmåde

  • Kog pastaen i ca. 10 min. til den er færdig
  • Snit kålen fint
  • Rist kerner på en varm pande til de er gyldne – ca. 2 min.
  • Pil hvidløget og pres det og bland med olie

Serveringsforslag

Bland alle ingredienser sammen og smag til med salt og friskkværnet peber.

Pizza - Rest af kødsauce

Ingredienser

  • 1 pitabrød
  • 2 spsk. kødsauce
  • 1 spsk. ost (smelte- eller skiveost)
  • Timian, oregano eller rosmarin – frisk eller tørret

Fremgangsmåde

  • Tag kødsaucen og fordel på pitabrødet, læg ost og krydderi ovenpå
  • Bag i ovnen ved 180 grader i ca. 15 min. til brødet er sprødt og osten er smeltet.
Risalamande som morgenmad - Rest af risengrød

Ingredienser: 1 portion

  • 1,5 dl risengrød
  • 1,5 dl surmælksprodukt (yoghurt, skyr, A38 mm.)
  • 1 tsk. vaniljesukker

Tilbehør

  • Mandler
  • Blandet frugt/bær

Fremgangsmåde

  • Bland alle ingredienser sammen og hæld grøden over i en skål.
  • Hak mandler og rist dem på en pande til de er gyldne (ca. 2 min).
  • Skær en til to frugter ud.
  • Kom frugter og mandler på toppen og server som en ”sund” dessert eller som morgenmad.
Syltede hvidkål - Rest af hvidkål

Ingredienser til et lille glas

  • 1 dl eddike eller balsamico
  • 1 dl vand
  • 100 g sukker
  • 2 håndfulde fintsnittet hvidkål

Fremgangsmåde

  • Kom kålen i et glas der er skoldet
  • Kog eddike/balsamico, vand og sukker sammen og hæld over kålen. Luk låget og lad det trække på køl min. 1 time

Serveringsforslag 1

Kålen kan bruges på samme måde som syltede agurker, f.eks. til leverpostej, frikadeller, medister mm. Derudover er det lækkert og komme i en frisk salat.


Serveringsforslag 2

Kålen kan også vendes med lidt mayonnaise og pludselig har man en luksus remoulade. Denne kan bruges som tilbehør til fiskefrikadeller, fiskefilet og andet man normalt bruger remoulade til.

Syltede stilke - Rest af blomkål stilke/blade

Ingredienser

  • Alle stilke/blade fra en blomkål
  • 1 tsk. salt
  • 1 dl eddike
  • 1dl vand
  • 2 spsk. sukker

Fremgangsmåde

  • Skyl stilkene grundigt og fjern blade der ser grimme ud, samt skær urenheder væk.
  • Skær stilkene ud i skiver.
  • Drys salt henover dem, og lad trække i 30 min.
  • Imens forberedes lagen. Bland eddike, vand og sukker sammen, lun den indtil sukkeret er opløst.
  • Put de saltede stokke i et glas og hæld lagen over. Sæt låg på og stil på køl.
  • Lad trække i ca. 1 døgn.
  • De syltede stokke kan holde ca. 2 uger.

Serveringsforslag

Råmarineret rødkålssalat med ristede mandler og syltede blomkålsstilke.
Syltede stokke - Rest af blomkål- og broccolistok

Ingredienser

  • 1 stok fra en broccoli eller blomkål
  • 1 tsk. salt
  • 1 dl eddike
  • 1 dl vand
  • 2 spsk. sukker

Fremgangsmåde

  • Skær stokken ud i tynde skiver (ligesom syltede agurker)
  • Drys salt henover dem, og lad trække i 30 min.
  • Imens forberedes lagen. Bland eddike, vand og sukker sammen, lun den indtil sukkeret er opløst.
  • Put de saltede stokke i et glas og hæld lagen over. Sæt låg på og stil på køl.
  • Lad trække i ca. 1 døgn.
  • De syltede stokke kan holde ca. 2 uger.

Serveringsforslag

Rugbrød med frikadeller og syltede stokke
Topping til purésuppe - Rest af rullepølse og spegepølse

Ingredienser: 1 portion

  • 50 g spegepølse og/eller rullepølse
  • 1 lille håndfuld mandler

Fremgangsmåde

  • Skær spegepølse og/eller rullepølse ud i små tern
  • Hak mandlerne groft
  • Steg det hele sammen på pande i ca. 10 min. indtil kødet er sprødt ligesom bacon.

Serveringsforslag

Denne topping kan give alle purésupper et ekstra pift. Eksempelvis gulerodssuppe, porre/kartoffel suppe, aspargessuppe, blomkålssuppe osv. Mange opskrifter foreslår bacon, men denne topping er bestemt et godt alternativ, og så kan du ovenikøbet få ryddet ud i dit pålæg
Tærte med røget skinke
og grøntsager
- Rest af skinke

Ingredienser: 1 tærte

Tærtebund
  • 100 g groft mel (grahamsmel, fuldkornsspelt mm.)
  • 100 g hvedemel
  • 100 g smør eller 1 dl olie
  • ½ tsk. salt
  • Lidt koldt vand

Fyld
  • 500 g blandede grøntsager
  • En håndfuld røget skinke skåret i tern
  • 2 æg
  • 200 g hytteost eller 2 dl mælk/A38
  • 1 lille håndfuld revet ost eller en rest skæreost du selv river
  • Salt og peber
  • Lidt olie

Fremgangsmåde

  • Start med at lave tærtebunden ved at blande mel og salt i en skål og rør rundt. Tilsæt herefter smør/olie (valgfrit) og lidt koldt vand og ælt dejen. Er dejen for tør, tilsættes lidt mere vand. Fortsæt til dejen er smidig.
  • Rul dejen ud og kom den i et tærtefad
  • Tænd ovnen på 200 grader og bag tærtebunden i ca. 10 min.
  • Imens bunden bages, skræl og skær grøntsagerne. Stort set alle grøntsager kan bruges i tærte. Som eksempel er der brugt grønkål, løg og squash i den viste tærte, men brug endelig bare det du har i køleskabet og få tømt ud i resterne ☺
  • Steg grøntsager i lidt olie i ca. 5 min. og tilsæt derefter den røgede skinke og smag det hele til med salt og peber.
  • Kom fyldet over i den bagte tærtebund og pisk derefter æg og hytteost sammen og kom lidt salt og peber i. Hæld fyldet over tærten og drys ost henover til sidst.
  • Bag tærten i ca. 30 min. ved 200 grader.

Indret dit køkken – Minimer dit spild

”I mit køkken findes 8 ting, jeg absolut ikke kan undvære i min travle hverdag til madlavningen, når jeg gerne vil undgå spild!” Et godt basislager er guld værd, når man ved, hvordan man skal anvende det. Se her punkt for punkt, hvordan jeg bruger de 8 ting i kampen mod madspild!”

1. Stavblender

Kogte eller bagte grøntsager fra dagen før kan koges op med væde (bouillon, kokosmælk, fløde mm.) og blendes til puré eller suppe. Eller blendes som pesto – brug blot en normal opskrift på pesto og erstat basilikum med gulerødder, broccoli, ærter mm. Overmodnet frugt kan blendes og fryses ned til senere brug eller blandes op med kærnemælk eller mælk og sukker til smoothies eller milkshakes.

2. Bøtter i alle størrelser

Tænk over det… Der er virkelig ikke noget bedre end rester - kødsovs dagen efter MUMS! Brug bøtter eller poser i alle størrelser til at gemme alle rester – enten til madpakken eller fryseren. Tip: Server alle de små rester sammen og lav reste-tapas. Her er rig mulighed for at være kreativ.

3. Skåle i alle størrelser

Smid ikke rå grøntsager ud, der er blevet bløde og triste. De kan stadig reddes! Put grøntsagerne i en passende skål med koldt vand og stil dem i køleskabet. Efter et par timer er de sprøde igen. Dette gælder stort set for alle grøntsager.

4. Frosne grøntsager

Grøntsager i fryseren er geniale. Brug grønne bønner, ærter, broccoli mm. til at spæde en ret op med. Husk de fleste frosne grønstager indeholder ligeså mange vitaminer som de friske fra supermarkedet.

5. Fyldt kolonialskab indeholdende forskellige dåser og tørvarer

Dåser og tørvarer kan holde længe og er geniale til at spæde en rest op med. Er der ikke nok aftensmad fra dagen før til at mætte alle, kan der spædes op med en dåse hakket tomat, majs, bønner eller en pose pasta eller ris. Derudover kan det anbefales at riste nogle græskarkerner, solsikkekerner mm. til at drysse henover. Dette giver retterne nyt liv!

6. Revet ost i fryseren

Revet ost kan godt tåle at komme i fryseren, og derfra er det nemt at tage lige netop den portion op, som man skal bruge. Kom ost på en brødrest eller en pastaret fra dagen før og varm det i ovnen til osten er gylden.

7. Allround krydderi/dit yndlingskrydderi

Gode krydderiblandinger er meget brugbare, hvis der er rester fra dagen før, eksempelvis grøntsager, pasta eller kød. Steg grøntsager, pasta og kød på panden med lidt krydderi, og vupti så er der en lækker ny ret.

8. Lagereddike og sukker

Stort set alle grøntsager kan syltes – opskrift på syltelage: Bland 1 del vand, 1 del sukker 1 del lagereddike. Hak de grøntsager der skal syltes fint – kog lagen op og hæld henover. Stil på køl i tætlukket emballage. Kun fantasien sætter grænser for hvilke krydderier, der kan bruges.

INGEN FLERSTYKS-TILBUD I REMA 1000

Som det første initiativ i REMA 1000s deltagelse i kampen mod madspild afskaffede vi i samarbejde med foreningen Stop Spild Af Mad tilbage i 2008 alle former for mængderabatter i vores butikker i Danmark.

Mængderabatter fører til overforbrug og spild af mad, og derfor satte REMA 1000, som den første dagligvarekæde i Danmark, fokus på altid at tilbyde lave stykpriser. Dette har betydet, at vores kunder siden da har haft mulighed for kun at købe netop den mængde, de har behov for, men stadig til en lav pris.

SMIDER DU OGSÅ MAD UD FOR 7.200 KR. OM ÅRET?

DERFOR ER REMA 1000 HELT FREMME I KAMPEN MOD MADSPILD

Madspild koster en dansk gennemsnitsfamilie 7.200 kr.om året.
47 kg madvarer, som ikke fejler noget - lige i skraldespanden. Vil vi være dét bekendt? Spild af mad - og spild af penge.


REMA 1000 var den første detailkæde i Danmark, som tog kampen op mod madspild

Siden 2008 har vi har vi sagt stop for mængderabatter og flerstykstilbud, som er de store syndere, når det gælder madspild.


I REMA 1000 har vi en holdning

Vi har en holdning til, at alt, hvad vi foretager os, skal være fordelagtigt for os, men også for det samfund, vi er en del af. Vi har en holdning til de fødevarer, vi lever af at sælge, og ikke mindst har vi en holdning til madspild.

I Danmark smider vi hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Husholdningernes madspild udgør 260.000 ton pr. år. Dette hvilket svarer til, at hver dansker i gennemsnit smider 47 kilo mad direkte i skraldespanden. Alt dette koster danskerne 11,6 milliarder kroner årligt. Madspildet er dog ikke kun belastende for Danmarks økonomi, men i den grad også for vores miljø og samfundet i det hele taget.

I servicesektoren er der et årligt madspild på 227.000 ton, heraf 163.000 ton fra detailhandlen, 29.000 ton fra hoteller og restauranter og 31.000 ton fra institutioner og storkøkkener om året. Madspild fra primærproduktionen udgør 100.000 ton pr. år, mens fødevareindustrien står for et årligt madspild på 133.000 ton.

I REMA 1000 ønsker vi at sætte en stopper for madspildet, og derfor har vi siden 2008 været en aktiv medspiller i kampen mod madspildet i Danmark.

REMA 1000 var den første dagligvarekæde, der indgik et samarbejde med forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Det skete i oktober 2008, og det første initiativ på området var at afskaffe flerstykstilbud, idet erfaringer har vist, at mængderabatter på fødevarer fører til spild af mad, fordi forbrugerne køber mere, end de reelt har brug for.

Vi har siden 2008 igangsat andre initiativer i kampen mod madspild, og vores engagement i at bekæmpe madspildet i Danmark fortsætter.

REMA 1000 HJÆLPER DEM DER FÅET BULER I LIVET

Som en del af vores samlede indsats for at bekæmpe madspildet i Danmark har REMA 1000 også indgået samarbejdsaftale med Projekt Hjemløs i København.

Gitte Johansen er stifter af denne velgørende forening, der består af hende selv og en gruppe frivillige medarbejdere. Hver weekend serverer foreningen varm mad og yder omsorg for hjemløse.

REMA 1000 bidrager til denne forenings arbejde ved at levere overskudsmadvarer fra vores centrallager, som ikke kan sælges i vores butikker; det kan eksempelvis være varer, som er væltet ned fra en palle på vores lager, hvorefter emballagen er blevet bulet og skrammet. Tidligere ville sådanne varer være blevet destrueret, men med dette samarbejde kommer disse varer nu i stedet til gavn for mennesker, som har brug for det.

På den måde går fødevarerne til mennesker, som virkelig har brug for dem i stedet for at blive destrueret og gå til spilde.

SELINAS GUIDE TIL MINDRE MADSPILD

Stop Spild Af Mad er Danmarks største forbrugerbevægelse mod madspild, som kæmper mod madspild og siden 2008 har medvirket til at bringe massivt fokus på madspild i Danmark, EU og FN samt opnået en lang række resultater.

Stop Spild Af Mad har et frivilligt og uafhængigt samarbejde med REMA 1000 og har været medvirkende inspiration til at butikskæden REMA 1000 droppede mængderabatter i kædens alle butikker og derved medvirker til mindre madspild.

Stop Spild Af Mad er medudvikler af en international erklæring mod madspild, medvirker bl.a. til videreformidling af god gratis overskudsmad til hjemløse, medvirker til mindre madspild i industrien og hos detailhandlen og er afsender på flere kampagner og events mod madspild.

Selina forfatter til restekogebogen 'Stop spild af mad - en kogebog med mere' og for sit arbejde med forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har Selina Juul bl.a. fået Nordisk Råds Natur- og miljøpris, Svend Auken-prisen og ALT for damernes Kvindepris.

 

Fakta: Nye madspildstal:

Årligt madspild i Danmark, estimat i %:

  • Husholdningerne - 36%
  • Detailhandlen - 23%
  • Fødevareindustrien - 19%
  • Primærproduktionen - 14%
  • Institutioner og storkøkkener - 4%
  • Hoteller og restauranter - 4%

7 ud af 10 danskere vil gerne bidrage til at reducere madspildet i det danske samfund.

Madspild reduceret med 25% og 4,4 mia. kr.:

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, de mange frivillige, den danske befolkning samt aktører fra hele værdikæden har medvirket til, at der er sket markant reduktion i madspild. I dag smider danskerne mad ud for 11,6 milliarder kroner om året inkl. moms og afgifter. I 2010 smed danskerne mad ud for 16 milliarder kroner om året inkl. moms og afgifter. Madspild er blevet reduceret med 25% og 4,4 mia. kr.

Samlet smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist.

Husholdningernes madspild udgør 260.000 ton pr. år. I servicesektoren er der et årligt madspild på 227.000 ton, heraf 163.000 ton fra detailhandlen, 29.000 ton fra hoteller og restauranter og 31.000 ton fra institutioner og storkøkkener om året. Madspild fra primærproduktionen udgør 100.000 ton pr. år, mens fødevareindustrien står for et årligt madspild på 133.000 ton.


Selinas Guide til mindre madspild

Få mindre spild, mere tid og spar penge

Lær at få styr på indholdet af dit køleskab, din fryser og dine køkkenskabe – stil de ældste fødevarer forrest og få dem brugt op først. Spis op i dit køleskab, køkkenskabe og fryser. Der gemmer sig skatte derinde, som du sagtens kan bruge op først.

Planlægning er et godt våben i kampen mod madspild. Madplaner, indkøbslister eller den allernemmeste trick: Tag din smartphone og snup et billede af indholdet af dit køleskab. Så ved du hvad du i forvejen har derhjemme, når du i ulvetimen står i butikken og køber ind til aftensmaden.

Køb aldrig ind på tom mave – snup en banan eller en bolle, inden du skal handle. Mange butikker er begyndt at tilbyde gratis singlebananer eller andre frugter til kunderne, og det er en god idé at tage imod. Køber du på tom mave, risikerer du at købe mere, end nu har brug for.

Vælg mindre størrelse indkøbsvogne – flere forskere siger, at butikkernes indkøbskurve og indkøbsvogne er på de seneste 20 år blevet større. En stor indkøbsvogn eller indkøbskurv er også et psykologisk trick fra detailhandlens side - og får dig automatisk til at købe mere ind. Har du lyst til at købe kun dét du har brug for, så vælg en mindre størrelse indkøbskurv eller indkøbsvogn.

Gå efter datovarer hvis du alligevel skal spise maden i dag. Flere butikker tilbyder i dag datovarer til nedsatte priser. Gå efter datovarerne, hvis du skal bruge maden samme dag.

Mængderabatter er en madspildsfælde – brug mængderabatterne meget fornuftigt og kun hvis du er sikker på, at du får brugt al maden, for ellers er det dine penge ud af vinduet.

Kvalitet frem for kvantitet er også en god idé. Køber du fødevarer af bedre kvalitet, har du også større tilbøjelighed til at bruge dem op, for du har betalt godt for dem. Ved netop at spare penge ved mindre madspild (en dansk gennemsnitsfamilie kan årligt spare ca. 7.200 kr), kan du også få råd til at være lidt bedre ved dig selv og købe fødevarer af bedre kvalitet.

Sørg for hurtigt at komme hjem med indkøbene – maden i indkøbsposer, som er stået længe fremme i en varm bil i sommerheden kan udvikle sig til ren bakteriebombe.

Hold orden i dit køleskab, køkkenskabe og fryser – stil altid de nyeste indkøbte varer bagerst, så du kan nå at få brugt op de ældste først.

Opbevar maden rigtigt – der er masser af app’s og vejledninger på Nettet om hvordan man opbevarer maden rigtigt. Avocadoer skal for eks. opbevares udenfor køleskabet, mm.

Husk at beregne portionsstørrelser når du laver mad. Spørg familiemedlemmer hvor meget de reelt kan spise, inden du laver maden. Især børnefamilier har altid tendens til at lave lidt mere mad, end de kan spise. Det er en god idé at være ekstra opmærksom der.

Stil mindre størrelser tallerkener og fade frem på bordet. Dette får dig til ikke at overspise og til at smide mindre mad ud. På de sidste 20 år har tallerkenstørrelsen vokset – og det kan desværre også ses på befolkningens taljemål.

Stil maden gradvist ind – der et en god idé til en aftensmad, men også en stor middag, julefrokost eller påskefrokost at stille maden gravist ind i takt med at maden bliver spist. Der er ingen grund til at maden står fremme på bordet i flere timer og bliver dårlig.

Fryser er din ven – det meste af overskudsmaden og resterne kan fryses. Rester af retter kan portionsopdeles og fryses. Brød kan skæres i skiver og fryses. Selv fløde, krydderurter, overskydende grøntsager fra grøntsagsskuffen, overskydende frugt fra frugtskålen, ost, m.fl. kan potionsopdeles og fryses.

Hav styr på holdbarheden og de to begreber: ”sidste anvendelsesdato” (bruges på fersk kød, fersk fisk, mm. – maden skal helst ikke spises efter denne datos udløb) og ”mindst holdbar til” (bruges på pasta, ris, knækbrød, chokolade, müsli, mm. – du kan sagtens spise maden efter denne datos udløb – er du i tvivl, så lugt og smag på maden).

Brug resterne og anret restemaden delikat da især børnene synes, at restemad er kedeligt at spise. Vær kreativ og udnyt resterne til nye retter – men husk også at anrette dem delikat – både på tallerkenen og i madpakken. Det skal se indbydende ud.

Husk at komme resterne hurtigt i køleskabet, da det er ikke godt for maden at stå fremme på bordet i flere timer.

Lav med til flere dage – køb bevidst mad til flere dage og tryl resterne af for eks. gårsdagens laks om til spændende laksesalat.

Hav en fast bonus-restedag om ugen for eks. om søndagen, hvor du ”spiser op” i dit reste-beholdning og få udnyttet alle de gode rester.

Brug grøntsagsrester til at koge fond på – da alle former for løgskaller, gulerodstoppe, hvidløsskaller, vaskede kartoffelskræller, vaskede selleriskræller, porretoppe, tomat- og agurkstumper, mm. kan bruges til at koge fond på.

Hav et arsenal af tupperware i dit køkken til at gemme dine gode rester. Et godt tip også er at have en rulle fryseposer liggende direkte i dit køleskab. Derved bliver du automatisk mindet om at tage dem i brug og gemme maden.

Spis ikke mad med mug på – og husk at selvom der er mug på den ene side af brødet, skal hele brødet desværre ud. Hvis noget af maden er smittet, kan mugsporer sprede sig til hele maden – og det kan man hveken lugte eller smage. Så desværre, ud med hele maden i dette tilfælde.

Før en madspildsdagbog og registrér hvor meget mad du smider ud. Du bliver automatisk opmærksom på at smide mindre ud samt vil du lære af dine erfaringer, især efter en stor middag, julefrokost eller påskefrokost og blive klogere på det.

Del maden med naboen hvis du har fået lavet for meget mad. Hav en madfællesskab i opgangen. Giv efter en stor middag hjemmelavede doggybags med hjem til dine gæster. Har du egne æble- og pæretræer i bafhaven og har ikke tid til at plukke dem, så brug sociale medier til at komme i kontakt med dine venner og få dem til at komme og plukke. Og så får du også gladere naboer.

At undgå madspild er hverken besvæligt eller tidskrævende. Du vil kunne opleve, at du får mere tid til dig selv og familien, dit budget bliver lettet og samtidigt vil du kunne gøre noget godt for naturen, klimaet, dyrene og en bedre verden. Mindre madspild er ren win-win.

OPSKRIFTER

Hold musen over retten og se foto, klik for opskrift
Madbrød m/tomat

Ingredienser

  • 1 endeskive sandwich eller toast
  • 1 stor tomat
  • 1 fed hvidløg
  • olie
  • basilikum.

Fremgangsmåde

  • Smør brødet med olie og rist det på panden.
  • Hak hvidløg og tomat og svits det kort.
  • inden det kommes på brødet.
  • Top op medsalt og basilikum og server.
Madbrød m/svampe

Ingredienser

  • 1 endeskive sandwich eller toast
  • 3 svampe
  • parmesan
  • olie
  • persille

Fremgangsmåde

  • Smør brødet med olie og rist det på panden.
  • Steg svampe i skiver og kom på brødet.
  • Top op med ost og persille og server.
Minipizza

Ingredienser

  • 2 endeskiver sandwich eller toast
  • god tomatsauce
  • reven ost og olie

Fremgangsmåde

Udstik brødskiverne, kom tomatsauce, skinke og ost ovenpå sammen med olie. Bages i ovenen ca. 15 min. v/200C til de tager farve. Kun fantasien sætter grænser for, hvad pizzaen skal bestå af.
Brødcrutoner eller stænger

Fremgangsmåde

Smør brødet med olie og rist det sprødt. Serveres som snack med f.eks pesto og oliventapenade, eller skæres i tern og bruges i salaten.
Klapsammen

Fremgangsmåde

Endeskiver egner sig rigtig godt til en klapsammen på farten, da den holder på væden. Som her med leverpostej og agurk.
Sød og sund müsli

Ingredienser

  • 1 endeskive sandwich eller toast
  • 1 spsk grovvalsede havregryn
  • 1 spsk nødder og frø (f.eks. mandler, sesam, solsikkekerner)
  • 1 tsk kokosmel
  • 1 spsk kokosolie
  • friske bær

Fremgangsmåde

  • Varm en pande op og rist de tørre indredienser.
  • Tilsæt olie og lad det smelte ind.
  • Afkøl og top op på skyr sammen med bær.
  • Kom muslien i lufttæt beholder, holder sig sprød i nogle dage.

VEJ VAREN OG LET MADSPILDET

Siden 2008 har vi i vores butikker løbende udvidet vores indsats og engagement i kampen om at bekæmpe madspild ved at sælge udvalgt frugt og grønt efter vægt i stedet for pr. styk.

Dette betyder bl.a., at vi køber forskellige størrelser af grøntsager hos vores producenter, som derved undgår at kassere store mængder grøntsager, fordi de ikke har den normale gennemsnitlige størrelse.

Vægtafregningen giver desuden vores kunder mulighed for at vælge lige den størrelse grøntsag, de har behov for. Vi tilbyder i dag bl.a. et større udvalg af rodfrugter og kål, som en del af dette initiativ.

Dette er altså fordelagtigt for flere parter; vores producenter, kunderne og ikke mindst miljøet.

HELT OK VARER DER HOLDER

Endnu et led i REMA 1000’s kamp mod madspild er butikkernes systematiserede og strukturerede salg af produkter med kort holdbarhed. Disse produkter bliver nu mærket og samlet bestemte steder i butikken og solgt til en markant lavere pris. Det drejer sig eksempelvis om fødevarer som kød, mejeriprodukter og brød.

Ved at systematisere og strukturere salget af fødevarer med kort holdbarhed kan vi i samarbejde med vores kunder bidrage til nedbringelsen af madspildet – vores kunder kan gøre et godt køb samtidig med, at vores købmænd undgår at smide fødevarer ud.