Undgå UFO’er i fryseren

Ved du hvad et UFO er? Og nej, jeg taler ikke om en flyvende tallerken. En UFO er et Uidentificeret Frosset Objekt. Og det lever i vores frysere.
Det er alle de gamle madrester, som vi gemmer – men glemmer.

I en undersøgelse fra Epinion for Stop Spild Af Mad i fandt vi ud af, at vi især er blevet bedre til at gemme resterne fra aftensmaden, som tidligere undersøgelser ellers viste, vi var ret gode til at smide ud. Men selvom vi er blevet dygtige til at gemme vores rester i fryseren, er vi ikke gode til at bruge al maden. Undersøgelsen viser desværre, at næsten hver anden dansker har mad liggende i fryseren, som aldrig bliver spist.

Fryseren bliver er en slags kunstigt åndedræt til maden, der senere ofte aflives i skraldespanden. Derved bliver fryseren til det sidste stop inden skraldespanden.

De fleste af os kender situationen: Man finder nogle frosne madrester i bunden af fryseren, som man ikke lige kan huske, hvad er. Måske har man frosset maden for et år eller længere tid siden og ovenikøbet i en al for stor portion. Og så er det jo allernemmest at smide det hele ud og begynde forfra – for en sikkerheds skyld.

Det svarer lidt til at sætte penge i banken, hæve dem efter et år og så skylle dem ud i toilettet, fordi man har glemt, hvad man sparede op til.

Vi danskerne er blevet meget bedre til at undgå madspild og gemme vores overskudsmad i køleskabet og i fryseren i stedet for at smide den i skraldespanden. Godt nok gemmer vi vores overskudsmad, men så ligger den i fryseren i typisk et års tid, hvorefter vi alligevel smider den ud. Ude af øje ude af sind: Madspild bliver med andre ord skubbet frem i tiden, fordi vi efterhånden godt ved, at vi ikke bare bør smide den ud med det samme. Fryseren bliver derved en slags kunstigt åndedræt til maden, der alligevel senere aflives i en skraldespand.

Det er især kød og kødprodukter (herunder pålæg), rester fra aftensmaden, grøntsager og frugt, brød og rester af tilbehør (pasta, ris, kartofler, bønner o.lign.), som vi ifølge undersøgelsen ikke får brugt.

Det er både trist for vores husholdningsbudget og spild af den gode mad, vores tid og ikke mindst vores elregning, som bliver unødig høj af at fryse mad, som senere hen bliver kylet ud. Derfor er det en god idé at gå på skattejagt i din fryser.

Opret en ’restehylde’ i din fryser, hvor du placerer alle dine rester fra egentlige måltider. For at have endnu bedre overblik, kan du på emballagen skrive dato og indhold.

Opdel fryseren i forskellige mad-grupper og placer dem sammen: alt brød samlet ét sted, kød samlet et andet sted og fisk et tredje, mm. Derved får du et godt overblik.

Brug desuden korrekt emballage til at fryse madvarer i. Det er ikke al slags emballage, der er egnet til at være i fryseren. Brug fryseposer og plasticbøtter, som netop er egnet til frostvarer. Bruger du anden emballage, skal den bære et kniv-og-gaffel symbol, som viser, at emballagen kan tåle at komme en tur i fryseren.

Når du fryser resterne ned, så husk at portions-opdele rester i mindre portioner. Derved står du ikke med to kilo optøet chili con carne, du ikke kan spise dig igennem.

Ompak den indkøbte mad. Jo mindre ilt, der er i pakken, desto bedre, da ilt får madvarer til at oxidere, hvorved kvaliteten af maden forringes. Vacuum-pakkede fødevarer kan fryses uden ompakning.

Hav nogle månedlige ’fryse-restedage’, hvor du bevist laver retter med den overskudsmad, du har liggende i fryseren. Nogle folk har indført søndage som deres faste køleskabs/fryse-restedag. Biksemad, gryderetter, tærter og hjemmelavet pizza med fryserens skatte kan være et hit.

Optø den frosne mad i køleskabet frem for køkkenbordet, derved mindsker du både elregningen samt risikoen for bakterievæksten. Den optøede mad skal helst ikke genfryses. Kvaliteten af maden forringes og risikoen for bakterievækst øges.

Hav styr på temperaturen. Temperaturen i fryseren skal være minus 18 grader og i køleskabet plus 5 grader. Husk også jævnligt at afrime fryseren, for hvis rimlaget i fryseren er mere end 5 mm. tykt, vil køleeffekten forringes og elforbruget (og derved din elregning) øges.

For et endnu større overblik, kan du også begynde at føre et ’fryse-register’ på din smartphone, din tablet, computer eller en notesblok. Derved har du en nøje organiseret oversigt over alle dine madvarer i fryseren samt deres oprindelse og dato.

Gør det til en vane at se fryserens indhold igennem inden du planlægger indkøbsturen i supermarkedet, så kan du planlægge indkøbsturen efter, hvad du allerede har i forvejen.

I hele taget kan man også overveje en mindre fryser. Har man en stor kummefryser som konsekvent fungerer som dødsgang for madvarerne, kan man jo overveje at udskifte den til en mindre model. Det vil din elregning også blive ret taknemmelig for.