”Bedst før” betyder ikke ”giftigt efter”

Hvornår er du sidst blevet syg efter at havde spist knækbrød, chokolade, mysli eller cornflakes, som var en uge for gamle?

Rigtigt mange danskere ved nemlig ikke, at ifølge Fødevarestyrelsen må man gerne spise madvarer, som har passeret ”bedst før”/”mindst holdbar til” datoen. Faktisk har den daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) lavet reglerne om, så det er i dag muligt for butikker at sælge madvarer, som har passeret ”bedst før”/”mindst holdbar til” datoen.

Ifølge den seneste EU-rapport ”Market study on date marking and other information provided on food labels and food waste prevention” fra 2018, estimerer EU at op mod 10% af det europæiske madspild skyldes forvirring over datomærkninger. Derfor er det i god idé at blive mindet om, hvad de to datomærkninger betyder.

”Sidste anvendelsesdato” datomærkning bliver brugt på letfordærvelige fødevarer, såsom fersk kød, fersk fisk, fersk kylling, o.lign. Man skal ikke spise mad, som har passeret ”sidste anvendelsesdato”.

”Bedst før”/”mindst holdbar til” datomærkning bliver brugt på fødevarer med lang holdbarhed. Fødevarer som fx pasta, ris, knækbrød, mysli, chokolade, slik, krydderier, cornflakes o.lign. Ifølge Fødevarestyrelsen må man godt spise madvarer, som har passeret ”bedst før”/”mindst holdbar til” datomærkningen. Disse madvarer kan dog ændres lidt i smagen, men de er ikke farlige at spise.

Med andre ord, ”bedst før” betyder ikke ”giftigt efter”.

Og med andre ord, kan du have skatte liggende i dine køkkenskabe, uden at du aner det. Mad, som er god nok til at spise, og som er med til at spare dig tid og penge.

I hele taget er det en god idé at udnytte sine madvarer, som har forputtet sig i skammekrogen i køkkenskabet, køleskabet og fryseren. Til enhver tid er det fornuftigt at spare op i sin pengepung i stedet for at spare op i sin skraldespand.

Danske husholdninger er de seneste 6 år ifølge Miljøstyrelsen blevet bedre til at undgå madspild. Madspild er blevet mindsket med 14.000 tons, svarende til 8 %. Og især folk, som bor i etageejendomme er gået forrest og mindsket madspild med hele 24 %.

Men her spiller supermarkeder også en stor rolle, da færre mængderabatter og mindre forpakninger hjælper også de mindre husstande med at blive bedre til ikke at smide maden ud i skraldespanden. Detailkæden REMA 1000 var den første detailkæde i landet, som har allerede i efteråret 2008 med inspiration fra forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad afskaffet alle former for mængderabatter i kædens samtlige butikker. Og netop de nyeste tal fra Miljøstyrelsen viser, at tiltag som denne har haft en positiv virkning.

Men vi skal huske på, at vi er bestemt ikke i mål. Selvom at de nyeste tal viser en god tendens om at tingene går i den rigtige retning, smider Danmark årligt over 700.000 tons god, spiselig mad i skraldespanden. Marmorkirken i hjertet af København vejer ca. 100.000 tons. Det katastrofale årlige madspild i Danmark svarer til ca. 7 Marmorkirker.

Med andre ord, ligger det fortsat et stort stykke arbejde foran os – og vi har allesammen et ansvar til at stoppe madspild.