Over halvdelen af danskerne vil have madspildsprodukter i supermarkederne

Ifølge Nordisk Ministerråds rapport ”Food losses and waste in primary production – Data collection in the Nordic countries” udgør estimeret madspild af grøntsager i dansk primærproduktion hvert år 33.000 ton. Med andre ord er det 33.000 ton grøntsager, som man faktisk kan sætte i produktion og få solgt. Vel og mærke, hvis man tænker kreativt.

Supper og pastasaucer, som er fremstillet af “grimme” overskudstomater fra gartnerier. Brødchips, som er lavet ud af daggammelt brød fra bagerierne. Frugtbarer, der er fremstillet af 2. sorterings frugt. “Grimme” tomater og “skæve” agurker. Ketchup, som er lavet af overmodne tomater. Æblejuice, presset af æbler fra danskernes haver.

Blandt danske forbrugere ses en tydelig interesse i at købe disse produkter. Undersøgelse fra Epinion for Stop Spild Af Mad støttet af Tuborgfondet viser, at over halvdelen af danskere (55%) ville fortrække at købe et fødevareprodukt, der viser, at produktet bidrager til mindre madspild, fremfor at købe et tilsvarende produkt, som ikke viser det.

De tre største årsager til, at danskerne vil fortrække at købe sådan et fødevareprodukt, der viser, at produktet bidrager til mindre madspild, er:

  • fordi danskerne vil støtte, at producenten gør en aktiv indsats mod madspild (53%)
  • fordi det vil være en nem måde personligt at bidrage til mindre madspild (43%)
  • fordi det vil være en nem måde personligt at bidrage til større omtanke for verdens ressourcer (34%).

Det er især kvinder og yngre danskere i alderen fra 18 til 34 år, der ifølge undersøgelsen har interesse for fødevareprodukter, der viser, at produktet bidrager til mindre madspild.

Sådan nogle “madspildsprodukter” vil både sikre øget vækst i fødevareklyngen ved, at flere fødevareproducenter anvender overskudsprodukter, som ellers ville blive kasseret – og dermed bidrage til forankring af cirkulær omstilling i samfundet. Og cirkulær økonomi er netop noget, som vores nuværende regering har stor fokus på, især når det handler om regeringens klimamål om 70 % CO2-reduktion.

Madspildsprodukterne vil også være med til at markedsføre fødevareproducenter, som aktivt tager ansvar. Samtidigt vil de gøre det nemmere for forbrugere (som ifølge Miljø- og Fødevareministeriet er fødevareværdikædens største madspildere) at træffe nemme og aktive valg og samtidig bidrage til mindre madspild. Til sidst vil de også udgøre en daglig reminder i køleskabet om at spise produktet op.

Et erhvervspartnerskab, som allerede har medvirket til at mindske dette madspild og skabe mere vækst, er partnerskabet mellem foreningen Stop Spild Af Mad, REMA 1000 samt Danmarks største tomatproducent, Gartneriet Alfred Pedersen & Søn. Allerede i flere år har dette erhvervspartnerskab hjulpet med at “grimme” overskudstomater og andre ukurante grøntsager blev reddet og solgt til danske forbrugere, i stedet for at de skulle ende som madspild ude i gartnerierne.

Bl.a. 2. sorterings-tomater blev solgt hhv. i bakker samt som en “madspildsketchup”. Danskerne har vist stor interesse for initiativet: tal fra Gartneriet Alfred Pedersen & Søn viste, at der forrige sommer blev solgt over 75 tons “grimme” grøntsager, som kunne havde endt som affald. Der var også en stor interesse fra medierne for dette initiativ: mange danske medier har bragt nyheder, og medierne i Holland, Tyrkiet og helt ud til Japan og Australien har skrevet om det danske projekt.

Det er godt, at fødevaresektoren afsætter madspild til gode formål, men man bør fokusere på helt at undgå madspildet ved at tænke i nye overskudsprodukter. Fødevareprodukter lavet af overskudsmad, biprodukter eller “grimme” frugt og grøntsager ser dagens lys, i Danmark og i udlandet. Prisvindende udenlandske brands som Snact, Misfit Juice, FoPo Food Powder, Rubies in the Rubble, Wonky, Kromkommer, Barstensvol, OverLekker og Spare Fruit er blandt de brands, som allerede er ved at indtage de internationale fødevaremarkeder. Og en dansk online virksomhed GRIM, som leverer grimme grøntsager, er også ved at tage fat.

Der er helt klart en spændende mulighed i de “grimme” grøntsager og andre typer af madspildsprodukter. Fødevaresektoren kan potentielt årligt tjene mange penge på at omdanne madspild til vækst. Og vi forbrugere kan hjælpe med at redde landbrugets madspild på en nem og håndgribelig måde – vi skal bare spise produkterne og sørge for, at de ikke går til spilde.

Og hvis over halvdelen af danskere ligefrem ønsker disse slags produkter i supermarkederne, kan noget tyde på, at grimme grøntsager ender som big business.